Kostpolitik

Der har været stor fokus på børns kost i de senere år. Såvel regering, kommune, forældre og personale i institutioner og skoler, har stor fokus på betydningen af god og sund kost i tilstrækkelig mængde og til en lang og udfordrende dag.

Svalens bestyrelse og personale har derfor sammen lavet Svalens kostpolitik. Vi ønsker ikke at være formynderiske, men opfordrer jer til at være bevidste om kostens betydning for jeres barns udvikling og trivsel.

Morgenmad:

Der har været en tendens til at der kommer kreative søde sager med til morgenmad. Derfor har bestyrelsen besluttet, at de børn der skal have morgenmad i Svalen ikke skal have mad med hjemmefra! …de må spise det, der serveres i Svalen.

Vi tilstræber at bruge så mange økologiske varer, som budget og indkøbsmuligheder tillader.

(Se evt. Dagsrytmen)

Madpakker:

En sund madpakke kan være mange ting:

Fiberrigt og fedtfattigt brød med pålæg, sandwich, spyd med grønt, rester fra aftensmaden eller grøntsager. Det må gerne være varieret og så skal det selvfølgelig være til at spise med hænderne.

I Svalen, vil gerne være med til at give jeres børn den kost de har brug for, men det kan vi kun gøre i samarbejde med jer forældre.

Frugtposen:

Til frugt kan det være en god idé at blande forskellige frugter i posen. Der kan evt også ligge grøntsager i frugtposen: gulerod, blomkål, agurk eller peberfrugt. Hvis I ønsker at supplere med andet, kan I ligge en grovkiks ved frugten.

Fødselsdage:

De fleste børn synes det er dejligt at dele noget ud ved fødselsdage og derved være i centrum. 

Derfor lægger Svalen vægt på uddelingen, men vi anbefaler at børnene kun deler én ting ud. Det er ikke mængden der tæller for barnet, men det at dele ud og være midtpunkt.

Hvis man gerne vil dele andet ud end slik, er det vores erfaring at børnene godt kan lide at få boller eller vælge fra et frugtfad. 
Selvfølgelig skal der også være plads til lidt slik en gang imellem. Men tænk på, at vi er ca.20 børn på stuen - det er 20 fødselsdage på et år!

Så er det ikke nemt at være forældre til et barn og styre sukker indtaget!

Ligeledes er det overflødigt at børnene sendes hjem med en slikpose i hånden. 

Husk på at børnene tager tilbage til børnehaven og alle de andre børn der ikke har en slikpose, og ingen af dem har et behov for det, tværtimod.

Drikkelse:

Til madpakker og frugt serverer Svalen vand. Saftevand serveres kun ved særlige lejligheder eller som supplement når det er meget varmt. Dagen igennem opfordres børnene til at drikke vand.

Vidste du at: En ostehaps svarer cirka til én dl. mælk.

Vidste du at:   Et barn skal spise 22 stykker mælkesnitte, for at få den mængde mælk som svarer til 1 glas mælk.

Vidste du at:  Der er 6-8 sukkerknalder i en lille danone yoghurt.

Vidste du at:  Én mælkesnitte svarer til en marsbar i kingsize.

En opfordring til at tænke over hvornår og hvor tit I giver jeres barn ”lidt godt”. Lidt ”godt” kan sagtens være et stykke frugt eller en grovkiks.